Is there an age limit? 有年龄限制吗？ Gibt es ein Alterslimit? Existe idade? Er der en alder? Existe la edad?

collage 2021

 Is there an age limit?

Recently someone left a comment on one of my videos saying it was wrong to encourage people to dedicate themselves to art—by free choice, of course—and that there were too many people who, upon retiring and having nothing better to do, began to learn or resume art studies they might have abandoned in the past.

My response was that I did not agree with such statements.

Who can tell another person how to use their creativity?

Does age determine whether someone belongs to the art world? Do years of study and research have to be many, painful, and terrible in order to bear fruit?

The internet is already full of images. And I think believing this is like trying to cover the sun with a finger.

There is no longer a single "master" everyone venerates. The press and advertising point one out from time to time, but they don’t last a week on their pedestal.

The value of artists is no longer that—no longer reigning as a great divine figure, creator of images and interpreter of power, or its executioner.

The artist must continue and innovate in what they think and feel, and forget—at least while working in their space—the world around them, yet work understanding that their true richness lies in always keeping one foot in reality.

I read your comments!

 有年龄限制吗？

最近，有人在我的一个视频下留言，认为鼓励人们选择从事艺术（当然是出于自由选择）是不好的，并说有太多人退休后因为没有更好的事情可做，就开始学习或重新开始他们过去可能中断的艺术学习。

我的回答是，我不同意这些说法。

谁能告诉别人如何使用他们的创造力？

年龄会限制一个人是否属于艺术界吗？多年研究与学习一定要痛苦、艰难甚至可怕，才能结出果实吗？

网络上已经充满了图像。而我认为这样想，就像用一根手指去遮住太阳。

如今已不存在大家共同崇拜的“唯一大师”。媒体和广告偶尔会推举一个，但他们在神坛上撑不过一周。

艺术家的价值已不再是那样——不再是以神圣光芒统治、创造图像、解释权力或成为其刽子手的伟大人物。

艺术家所剩下的，是持续创作、在思考和感受中创新，并在工作空间里至少暂时忘记周围的世界，但仍需理解：他们真正的财富，是始终一只脚踏在现实中。

我会阅读你们的评论！

 Gibt es ein Alterslimit?

Vor Kurzem schrieb jemand einen Kommentar unter einem meiner Videos, in dem er meinte, es sei schlecht, Menschen zu ermutigen, sich der Kunst zu widmen—natürlich aus freier Wahl—und dass es zu viele Menschen gebe, die in den Ruhestand gehen und, weil sie nichts Besseres zu tun hätten, beginnen, Kunst zu lernen oder Kunststudien wiederaufzunehmen, die sie vielleicht in der Vergangenheit aufgegeben hatten.

Meine Antwort war, dass ich dieser Aussage nicht zustimme.

Wer kann entscheiden, wie jemand seine Kreativität nutzen soll?

Bestimmt das Alter, ob jemand zur Kunstwelt gehört? Müssen Jahre des Studiums und der Forschung zahlreich, leidvoll und schrecklich sein, damit sie Früchte tragen?

Das Internet ist bereits voller Bilder. Und ich glaube, so zu denken ist, als wolle man die Sonne mit einem Finger bedecken.

Den einzigartigen „Meister“, den alle verehrten, gibt es nicht mehr. Die Presse und Werbung heben ab und zu jemanden hervor, aber dieser hält sich keine Woche auf seinem Podest.

Der Wert der Künstler liegt heute nicht mehr darin—nicht darin, als große göttliche Figur zu herrschen, Bildschöpfer zu sein und die Macht zu übersetzen oder ihr Henker zu sein.

Dem Künstler bleibt, weiterzugehen und in seinem Denken und Fühlen zu innovieren und zumindest in seinem Arbeitsraum die Welt um sich herum zu vergessen, aber dennoch zu arbeiten im Bewusstsein, dass sein Reichtum darin liegt, immer einen Fuß in der Realität zu behalten.

Ich lese eure Kommentare!

 Existe idade?

Há pouco tempo, alguém escreveu um comentário em um dos meus vídeos dizendo que era ruim incentivar as pessoas a se dedicarem à arte—por livre escolha, claro—e que havia gente demais que, ao se aposentar e não ter nada melhor para fazer, começava a aprender ou retomar estudos de arte que talvez tivessem abandonado no passado.

Minha resposta foi que eu não concordava com essas afirmações.

Quem pode dizer a outra pessoa como usar sua criatividade?

A idade determina quem pertence ao mundo da arte? Os anos de estudo e pesquisa precisam ser muitos, sofridos e terríveis para darem frutos?

A internet já está cheia de imagens. E penso que acreditar nisso é como tentar tapar o sol com um dedo.

Já não existe mais o “mestre” único que todos veneravam. A imprensa e a publicidade apontam um de vez em quando, mas ele não dura uma semana em seu pedestal.

O valor dos artistas já não é esse—não é reinar como a grande figura divina criadora de imagens e intérprete do poder, ou seu carrasco.

Ao artista resta seguir adiante e inovar no que pensa e sente, e esquecer—ao menos quando está em seu espaço de trabalho—o mundo ao redor. Mas trabalhar entendendo que sua verdadeira riqueza está em sempre manter um pé na realidade.

Leio seus comentários!

 Er der en alder?

For nylig skrev nogen en kommentar på en af mine videoer, hvor de mente, at det var forkert at opmuntre folk til at vælge kunst—selvfølgelig af egen fri vilje—og at der var alt for mange mennesker, som efter pensionering, og fordi de ikke havde noget bedre at lave, begyndte at lære eller genoptage kunststudier, som de måske havde forladt tidligere i livet.

Mit svar var, at jeg ikke var enig i sådanne udsagn.

Hvem kan fortælle en anden person, hvordan de skal bruge deres kreativitet?

Bestemmer alder, om man hører til kunstens verden? Skal mange år med studier og forskning være lange, lidelsesfulde og frygtelige for at bære frugt?

Internettet er allerede fuldt af billeder. Og jeg synes, at det at tænke sådan er som at forsøge at dække solen med en finger.

Der findes ikke længere den ene “mester”, som alle tilbad. Pressen og reklamerne peger af og til på én, men de holder ikke en uge på deres piedestal.

Kunstneres værdi er ikke længere det—ikke at herske som den store guddommelige figur, billedskaber og fortolker af magt, eller dens bøddel.

Kunstneren må fortsætte og være innovativ i det, de tænker og føler, og glemme—i hvert fald i deres arbejdsspace—verden omkring sig, men stadig arbejde med forståelsen af, at deres rigdom ligger i altid at have en fod i virkeligheden.

Jeg læser jeres kommentarer!

Hace poco alguien escribio un comentario en uno de mis videos en los que opinaba que era malo incentivar a las personas a dedicarse al arte, por libre eleccion , por supuesto, y que habia demasiada gente que se jubilaba y porque no tenia nada mejor que hacer comenzaban a aprender o a seguir estudios de arte que quizas habian dejado en el pasado.

Mi respuesta fue que no estaba de acuerdo con tales afirmaciones. 

Quien puede decir como utilizar su creatividad a otro?

La edad condiciona pertenecer al mundo del arte? Los años de estudio e investigacion deben ser muchos, sufrientes y terribles para que de sus frutos?

Ya la red esta llena de imagenes. Y creo que pensar esto, es como tapar el sol con un dedo.

Ya no existe el "maestro" unico al que todos veneraban. La prensa y la publicidad lo señalan cada tanto pero no resiste una semana en su pedestal.

El valor de los artistas no es ese ya, no es reinar como el gran personaje con luz divina creador de imagenes y traductor del poder, o su verdugo.

Le queda al artista seguir y ser innovador en lo que piense y sienta y olvidar, al menos cuando esta en su espacio de trabajo, el mundo que lo rodea, pero, trabajar entendiendo que su riqueza esta que siempre tenga un pie en la realidad.

Leo sus comentarios!